Medlemsblad

Dansk Vandrelaugs medlemsblad, VandreLiv, udgives seks gange om året. Det er bindeleddet mellem medlemmerne, de enkelte afdelinger rundt omkring i landet, Dansk Vandrelaugs Styrelse og sekretariat.

Du får det gratis tilsendt, når du melder dig ind i foreningen.

Har du lyst til at læse bladet?

issuu.com kan du læse VandreLiv fra 2017 og frem.

VandreLiv indeholder blandt andet:

  • Vandreture fra alle 21 afdelinger i hele landet. De fortæller om turene de næste to-tre måneder, om rute, længde, start- og sluttid og sted samt turleder. Også ture med  overnatning i telt eller sheltere annonceres i VandreLiv samt vandrerejser til udlandet.
  • Nye aktiviteter og tiltag, som foreningen har sat i værk eller er engageret i.
  • Spændende artikler, skrevet af foreningens egne medlemmer eller af fagfolk på områderne. Følg med på turene og få inspiration til egne vandreoplevelser.
  • Om naturen og alt det, du kan opleve ved at vandre i den. Flora, fauna, geologi, kulturhistorie, vejr osv.
  • Tilbud til dig, fx om leje af sommerhuse, deltagelse i interessante kurser og fordelagtige køb af bøger og brochurer om vandreture, overnatning i det fri, naturoplevelser, kort og meget mere.
  • Gode råd til vandreturene. For nybegyndere og øvede vandrere. Om mad og drikke, udstyr, påklædning, fodtøj, sol- og insektbeskyttelse m.m.
  • Annoncer med nyttige oplysninger for dig, der er interesseret i friluftsliv. Om fx rejser og friluftsudstyr.

Har du ris eller ros til redaktionen, er du velkommen til at skrive til os. Skal du, eller har du været på en spændende vandretur, og har du lyst til at skrive en artikel om dine oplevelser, hører vi også meget gerne fra dig.