Om vandreture
I Horsens afdelingen har vi flere forskellige ture, vi har en aftentur om tirsdagen og flere forskellige at vælge mellem onsdag formmiddag, dertil kommer en længere tur ca. hver anden søndag., så hvis du :
– holder af at færdes i naturen sammen med andre
– kan lide at spise madpakken i det fri
– gerne vil lære mindre kendte stier og lokaliteter at kende
– holder af vandreferier
så er DVL noget for dig !
Tirsdag. Aftentur 7 – 9 km i raskt tempo.
Hver tirsdag kl. 19.00 mødes vi til en rask travetur på 7-9 km .
I vinterperioden fra oktober til april er det byvandringer, så mødes vi ved Horsens Banegård. kl 19. Vi går en tur i området og undervejs fortælles en spændende kulturhistorie.
I sommerperioden, i år fra den 6.april går vi fra Restaurant Kystens Perle, Lovbyvej 31, Horsens. kl 19. Vi går en tur i det afvekslende område omkring Bygholm sø
I sæsonen er der planlagt 12 – 15 forskellige ruter. Turledere er Karen og Ingvard Nørgaard, telf. 2826 3900.
Deltagelse kræver ikke medlemskab. Ikke-medlemmer betaler et turgebyr på 20 kr./deltager. Ingen transport.

Onsdag. Dagdriverne, typisk kl. 10.
Hver onsdag mødes Dagdriverbanden til en længere travetur. typisk 8-10 km . Deltagelse kræver ikke medlemskab.men ikke medlemmer betaler et deltager gebyr på 20 kr . Medbring frokost,drikke,siddeunderlag , vandreegnet fodtøj og påklædning til årstiden.
Der vil oftest være 2 ture at vælge imellem. Der er fælleskørsel fra Forum Horsens kl 10.
Der er fortsat tilmelding på vore ture.Vi har tilmelding fordi vi gerne vil opnå en jævn fordeling af deltagere på begge ture
Tilmeldingen foregår på formularen, som vises under den enkelte turbeskrivelse 2 uger før turen. Tilmeldingen lukker 24 timer før turstart.
Onsdag. De seje,
De Seje mødes ved Forum Horsens kl 10.15 til en kortere travetur 5-6 km. I et knap så rask tempo går det ud i oplandet for at se, hvad der rører sig i skov, mark, eng og ved kysten. Deltagelse kræver ikke medlemskab. Ikke-medlemmer betaler et turgebyr på 20 kr./deltager. Transport på delebasis. Medbring frokost,drikke,siddeunderlag , vandreegnet fodtøj og påklædning til årstiden.

Endagsture. Oftest Søndag og en lidt længere tur
I løbet af året har vi ca. 20 søndagsture. De er ofte mellem 12 og 15 km. Disse ture kan man finde nærmere beskrevet på hjemmesiden og i bladet Vandreliv. Det kræver tilmelding enten fra hjemmesiden under den pågældende tur eller direkte til turlederen .
Deltagerpris hvor andet ikke er oplyst: Medlemmer deltager gratis, ikke-medlemmer: kr. 30,-pr. deltager.Børn og unge under 18 år gratis. Hertil kan komme transport på delebasis.

Flerdagsture:
Der bliver nogle gange arrangeret en flerdagstur .De vil bliver nærme beskrevet i vandreliv og på hjemmesiden. Flerdagsture kræver altid DVL-medlemskab.

Vandreture i DVL sker på eget ansvar
Hunde må ikke medtages på vores ture
