Nyhedsbrev.
Nyhedsbrev
Januar 2019
Velkommen til 2019. Godt nytår til alle. Vi startede året med vores populære nytårstur, hvor vi i år var 43 deltagere, der efter en blæsende tur fik bobler på toppen ved Ledreborg Slot.
Også i 2019 udbyder vi dejlige vandreture og vandreferier, og som noget nyt vil vi have tirsdagsaftenture fra 26. marts til 1. oktober
Alle ture kan du se i VandreLiv eller på dvl. dk. Tirsdagsturene starter ca kl 19 (afhængig af startsted og off. transport) Turene vil være på 6-8 km. Vel mødt
Desuden er der Generalforsamling d 20. marts og planlægningsmøde d 2. maj. Her er du meget velkommen. Vi plejer at få lidt kulinarisk, høre om sjove oplevelser og du kan komme med dine ideer.
Frivillige søges
Intet kommer af sig selv, så vi hører hjertens gerne fra dig, hvis du har lidt overskud til at hjælpe med:
- Uddeling af foldere og ekstra VandreLiv
- Afvikling af arrangement med DGI i Boserup Skov d 9. maj
- Nye turledere. Ved henvendelse til vores formand kan I aftale et gratis kursus
- Suppleant til bestyrelse
Udsendelse af nyhedsbreve
Fra januar 2019 bliver Afdelingens Nyhedsbreve udsendt til alle afdelingens medlemmer efter en ny DVL-medlemsliste. Nyhedsbrevet sendes selvfølgelig også fremover til den extern liste. Det betyder at hvis du modtager dette Nyhedsbrev og denne linie står med rødt er du på den externe liste.
Hvis du er medlem af en anden DVL afdeling skal du un-subscribe i bunden af dette Nyhedsbrev og derefter gå ind i Medlemsportalen og sætte kryds ud for Roskilde. hvis du fortsat vil modtage afdelingens Nyhedsbrev
DVLs Medlemsportal
Her kan du rette mail adresse, tlf nummer, postadresse mm samt notere hvis du vil have nyhedsbreve fra andre afdelinger.
Medlemmer som ikke har en mailadresse noteret i systemet, de som har skrevet en forkert mailadresse og så desværre de par og familier, der har skrevet samme mailadresse ind får ikke nyhedsbrevet.
OBS Systemet kan ikke håndtere 2 ens mailadresser, så hvis I er et par/familie og har skrevet samme mailadresse hos begge, så slet den ene.
Gå ind på www.dvl.wp.stage.ng.peytz.dk
Vælg medlem
Vælg medlemsportal
Log på medlemsportalen. Tryk bare på glemt kodeord så får du et link til at oprette et kodeord.
Kig oplysningerne igennem og ret evt. fejl
Er der problemer så kontakt Kultorvet som gerne hjælper med at få alle oplysninger korrekt noteret
Medlemstal
I 2018 rundede Dansk Vandrelaug medlem nr 10.000. Og det blev et Roskilde medlem, der glad modtag en gave fra vores formand Annelise Larsen.
I Roskilde afdeling har vi rundet medlem nr 532. Det giver jo også nogle medlemsfordele, som du kan læse på dvl.wp.stage.ng.peytz.dk.