Marts i DVL Sønderjylland: Book et stærehotel, formanden går af og et jubilæum
I marts byder DVL Sønderjylland på et hektisk program, der blandt meget andet omfatter generalforsamling, et 20 års jubilæum og overnatning på et stærehotel.

Turleder Karl Arne Winther er kendt for sine shelterture, og nu har han skruet lidt op for komforten med en udflugt til stærehotellerne i Sæd ved den dansk-tyske grænse nær Tønder mandag 27. marts. Shelterpladsen består af små hytter i to etager. Det er også muligt at bestille en mere luksuriøs overnatning.
Der er lagt op til en kort vandretur på fem kilometer, hygge og spisning ved bålet med fri udsigt til stjernehimlen.
Mødested: Sprøjtehusvej, 6270 Tønder, klokken 16.00. Hjemrejse dagen efter klokken 10.00.
Turbeskrivelse med tilmelding.
NB: Hytterne i Sæd har fået navn efter tusindvis af stære, der skygger for aftensolen, når de går til ro for natten i sivskove. Det kaldes “sort sol”.
Lørdag 25. marts fejrer DVL Sønderjylland 20 års jubilæum med sønderjysk kaffebord i Højer og en vandretur i Tønder-marsken på 12 kilometer med mulighed for at opleve sort sol.
Helga Mikkelsen og Jytte Astrup Møller står for arrangementet.
Mødested: Højer Kirke, Kirkegårdsgade 5, 6280 Højer, klokken 13.30.
Turbeskrivelse med praktiske anvisninger.
Søndag 19. marts har turlederne Birgitte og Bent Sørensen arrangeret en vandretur på 15 kilometer på Løjt Land ved Aabenraa. Turen går fra Skarrev i kuperet terræn til Myrpold, Dyrhave og Åbækhytten. Den fortsætter på gode stier gennem Jørgensgårds skovlandskab med stejle skrænter, dybe slugter og rislende bække. Retur i kleinbanens spor.
Mødested: P-plads ved Skarrev Camping, Skarrevvej 333, 6200 Aabenraa, klokken 10.00.
Torsdag 16. marts fortsætter turleder Erling Sørensen sin jagt på vild mad. Den gang gælder det Mosepors ved Hostrup Sø. Turen er på seks kilometer.
Mødested: P-plads ved Hostrup Sø, Rute 170, 6200 Aabenraa, klokken 10.00.
Turleder Niels Asmussen fortsætter søndag 12. marts vandringen rundt om Als. Den gang er det en strækning på 15 kilometer i det nordalsiske landskab med runde bakker, vige og masser af historie.
Mødested: Pumpehuset, Færgevej 7, 6430 Nordborg, klokken 10.00.
Lørdag 11. marts holder DVL Sønderjylland generalforsamling, hvor Christine Riis takker af efter 20 år på formandsposten.
Husk tilmelding til Henning Husted senest fredag 3. marts 2023 på mail: henning.husted@gmail.com af hensyn til traktementet.
Se også nyhedsbrevet om generalforsamlingen.
Søndag 5. marts inviterer turleder Preben Rom på solnedgangstur og mørkevandring i Buntje-Ballum ved Vadehavet. Turen er på 15 kilometer.
Mødested: P-pladsen ved Ballum Kirke, over for Vesterende 48, 6261 Bredebro, klokken 15.30.
Turbeskrivelse.
Lørdag 4. marts har turleder Erling Sørensen tilrettelagt en historisk vandring på otte kilometer til Ejsbøl i udkanten af Haderslev, hvor stammefolk i år 300 ofrede store mængder af våben i mosen, som i dag er blevet til Ejsbøl sø.
Arkæologer har i flere perioder udgravet mosen, og de mange våbenfund er i dag udstiller på Haderslev Museum.
Mødested: Mødested: P-pladsen, Damager Kirkegård, Ribe landevej, 6100 Haderslev, klokken 13.00.
Turleder Karl Arne Winther har fået god tilslutning til sine korte byture i Haderslev hver tirsdag formiddag med udgangspunkt i Damparken, så han fortsætter ufortrødent i marts.
Mødested: Borgervænget 1, 6100 Haderslev – indgangen til Damparken, klokken 11.20.
Sværhedsgrader
Flere turledere i DVL Sønderjylland opgiver sværhedsgrader for deres vandreture.
En turkode kan se sådan ud: Rød/4-5/15.
Farverne grøn, blå, rød og sort fortæller om terrænet:

Hastigheden inddeles i tre intervaller:
3-4 betyder roligt tempo (under 4 km/t),
4-5 betyder moderat tempo (mellem 4 og 5 km/t)
5-6 betyder hurtigt tempo (over 5 km/t).
(Turlederne kan også nøjes med at angive et tal for hastigheden).
Det sidste tal angiver antallet af kilometer.
Sådan skal turkoden læses:
Rød/4-5/15 er en tur på en hovedsagelig udfordrende rute, i moderat tempo og 15 km lang.
Sådan får du en aftale om samkørsel
DVL Sønderjylland vil gøre det enkelt at arrangere samkørsel med andre medlemmer i dit nabolag, når du vil med på en vandretur i en anden del af landsdelen.
Derfor har foreningen oprettet en samkørselsgruppe på Google.
Det kræver kun tre enkle trin at arrangere samkørsel.
Bestil nyhedsbrevet fra DVL Sønderjylland
DVL Sønderjylland udsender nyhedsbreve pr. mail om væsentlige begivenheder i foreningen med jævne mellemrum.
Nye medlemmer bliver ikke automatisk tilmeldt nyhedsbrevet.
De skal selv vælge det til på medlemsportalen.
Læs mere om nyhedsbrevet og tilmelding.

Vandreferie
Dansk Vandrelaug tilbyder vandreferier i Danmark og udlandet.
Ferierne er altid tilrettelagt af vandrere for vandrere, og man skal være medlem af DVL for at deltage.
Også turledere i DVL Sønderjylland arrangerer vandreferier.