Fjordstien fra Roskilde til Gevninge.
Gå en tur i godt selskab på stier og småveje gennem et smukt naturområde og få pulsen lidt op.

Fjordstien er en afmærket rute, der går hele vejen rundt om Roskilde Fjord og Isefjorden.
I dag går vi strækningen fra Roskilde Havn til Gevninge. En tur på 18 km hvor vi kommer langs fjorden, gennem skoven og ad asfaltvejen gennem åbent land til Herslev Havn og derfra videre af stier i vekslende landskab til Gevninge hvor vi tager bussen tilbage til Roskilde Station.
Husk rejsekort og madpakke og kaffe/te til pauser undervejs.
Turen er gratis for medlemmer af DVL og koster kr. 30,00 for ikke-medlemmer.