Vil du dele dine vandrevaner?
ERA, den europæiske vandreforening, vil i samarbejde med det tyske vandreforbund og Tysklands nationale turistbureau gerne vide meget mere om dine vandrevaner. Derfor har de kreeret en spørgeundersøgelse på dansk.

Spørgsmålene handler bl.a. om, hvad der er vigtigt for dig, når du vandrer; hvor du finder information, når du forbereder vandreferien; hvad der er væsentligt for dit valg af rejsemål; hvordan du foretrækker at orientere dig undervejs på vandreturen.
Klik her og find vej til den grundige spørgeundersøgelse, som kommer omkring syv lande i Europa.

Sidste mulighed for at dele dine vandrevaner, så medlemslandene af det europæiske vandreforbund kan blive bedre til at tilfredsstille dine behov, er den 16. december.
Vores vandrevaner og -behov undersøges sideløbende i syv forskellige lande. Hvis du vil vide mere, kan du besøge The European Ramblers’ Association (ERA), Deutscher Wanderverband, Wanderbares Deutschland eller Rejselandet Tyskland.